Det er derfor…

”Svigtede børn forsætter med at elske deres forældre, men de stopper med at elske sig selv.”

Jeg kan huske tydeligt, da jeg læste det her en dag. Det rørte mig dybt, for mig er det sandt, der faldt noget på plads i mig, og i dag kan jeg sætte nogle flere ord på.

Jeg var én af de børn. Der findes mange former for svigt, nogle virker tydeligvis mere grusomme end andre, men det vigtige her er de spor, de efterlader i barnet. De kommer til at søge efter rollemodeller i en stor del af voksenlivet, for svært ved at få relationer til at fungere, svært ved at slå sig ned, svært ved at finde en hylde i livet, finde et formål med livet. Hele modningsprocessen bliver langt og hård.  Det at lære at elske sig selv kan tage lang tid, og dernæst det at elske en anden og få det til at fungere. Der var en dag én, der sagde til mig: ”Skriv en bog.” Jeg tror, det er det, jeg gør med nogle af de her opslag, jeg deler, fordi de er meget personlige og dybe, men jeg gør, når jeg er klar, og for at vise dig, hvem jeg er, så du måske kan genkende dig selv i mig og måske bruge det jeg skriver til noget. Om ikke andet så du ser, at du ikke er den eneste, du er ikke alene.

Jeg er godt på vej i mange aspekter. Jeg har været ude i store kriser i mit liv, men jeg har faktisk imponeret mig selv de sidste par år, og nu lever jeg faktisk af at hjælpe andre med mine spirituelle kompetencer og mine egne livserfaringer, som er mange og dybe, nogle er forløst, andre er på vej. Jeg elsker mig selv nu og mit liv. Det har taget tid og kostet en del at komme dertil.

Livet handler meget mere om netop at imponere sig selv, fremfor at imponere andre. Det er sådan, du måler succes med min filosofi.

Jeg ønsker at alle børn, føler sig set og elsket, som den de er, så de kan gå ud i verden, og gøre præcis det de skal, det de er gode til. Derfor vil jeg gerne hjælpe så mange som muligt til at komme videre og slippe fortidens underbevidste styremekanismer, så de kan give deres børn styrke og selvværd til at udleve deres unikke potentiale – være i kontakt med deres indre ild, mod og passion.

Det er aldrig for sent at ændre kurs. Det er aldrig for sent at få hjælp. Det er aldrig for sent at slippe fortiden, ændre kurs og skabe en ny virkelighed fuld af rummelig ubetinget kærlighed.

Jeg vil forsætte med mit arbejde, for jeg er blevet stærk nok til møde den modstand, og jeg vil ikke stoppe med at hjælpe pga. den. Jeg gør det for de børn, som er voksne nu, som lige er født, og for dem som bliver født snart, for jeg ønsker, at de skal vokse op, blive set og elsket ubetinget, for dem de er.

Det er derfor jeg laver det, jeg laver. Fordi jeg kan, og fordi jeg kan se effekten af det, så er det ligegyldigt, hvad vi kalder det, bare det har den ønskede effekt, og det har det, hvis du vil det, og det tror jeg på, at du vil.

Jeg vil fortsætte med det arbejde på trods af al den modstand, jeg møder, når jeg fortæller om mit arbejde, når jeg deler en video eller skriver et opslag om, hvad det er jeg laver. Du må tænke, hvad du vil, om det jeg laver, det jeg kalder det, og det jeg tror på, men det er derfor, jeg gør det. Jeg gør det for de børn.

Jeg ved, at alle gør det bedste, de kan, men hvis du fornemmer, at du giver noget videre, som er en gentagelse af fortidens svigt, så bed om hjælp. Det er aldrig for sent. Du kan stoppe det. Du kan skabe forandring. Du kan gøre noget andet.

Lad os alle sammen gøre os umage for at skabe en verden, hvor færre børn bliver udsat for svigt.

Masser af lys, kærlighed og velsignelser til dig.

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Comment: