Lethed og frihed – endelig!

Jeg vågnede op her til morgen, og følte mig let og fri. Der var ingen tanker, men jeg begyndte at lede efter: hvorfor?

Jeg kunne ikke finde det, og det betød ikke noget.

Det ikke at kunne finde årsagen til at føle sig let og fri, er i virkeligheden den reneste og sundeste form for lethed og frihed. Det er let og frit, helt uden grund – uafhængigt.

Jeg stod op. Der var en rigtig dejlig besked fra en god ven – en dejlig deling.

Jeg fik en sang i hovedet – en sang, der altid starter i mig, når jeg mærker den her lethed og frihed. Helt uden at fortsætte på autopilot i den vante morgengænge, fandt jeg sangen og afspillede den, imens jeg genoptog min morgen. Tårerne trillede ned af mine kinder. Glædestårer. Jeg stoppede i min gøren og laden og mærkede letheden og friheden – kærligheden. Jeg tog det ind – helt ind i mit hjerte. Jeg lod det fylde mig op – fylde alle mine celler op.

Lethed og frihed – endelig.

Jeg kunne stadig mærke den dejlig energi i den besked, jeg havde fået imens sangen spillede i baggrunden. Jeg fik lyst til at svare på beskeden og dele min morgenglæde. Jeg stoppede min morgenrutine, og satte mig til rette, for at svare min ven. Det var dejligt at dele, alt imens sangen spillede i baggrunden.

Der er to stykker i teksten, jeg gerne vil referere til. De lyder sådan her:

…what if the best is yet to come
and this was only the first part run…

…begs me to let passed things slide
get a hold of yourself
don’t worry about the aftermath
there is no one after you or on your back…

Det her er i virkeligheden hele essensen – hele opskriften på at føle sig let og fri:

Du må forstå, at dette er en fase – det passere
Du må slippe fortiden
Du må mestre dine tanker – dig selv – bryde rutinen
Du må stoppe med at bekymre dig om fremtiden
Du må omfavne nuet, med alt hvad der er og have tillid – hver dag

Hver eneste dag!

Det kan føles svært, men du kan også lære det.

God dag og god energi til dig – Nickolas

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Comment: