mig

Passion er en af mine stærkeste grundtoner. Jeg er loyal og holder af det nære og dybe samt det intense. Det er vigtigt for mig, at der er tid og plads til at mennesker og relationer kan udvikle sig, at vi motiverer og løfter hinanden. Jeg elsker at færdes i naturen og at samles om bålet – samt økologi, simple living, genbrug og deleøkonomi. Et godt grin er befriende, og jeg har masser af humor.

Overblik og fokus er mine styrker. Jeg ser igennem bevidste og ubevidste facader. Det er min opgave at skelne og holde fokus på det der er vigtigt.

Kald mig bare initiativtager med stort I, jeg er altid i gang med en ny proces – såvel på det indre, som på det ydre plan. Musik, teater, bøger, rejser og passionerede mennesker inspirerer mig. Med jævne mellemrum giver jeg mig selv vilde udfordringer. Jeg ville dø, hvis jeg skulle holde mig til den sti, hvor tusindvis har gået i forvejen – foretrækker helt klart at gå ’off track’.

Mit arbejdsliv – før og nu Jeg blev uddannet Teknisk Designer i 2004 og fik, i løbet af kort tid, en kometkarriere i et globalt firma. Med jobbet fulgte et stort ansvar og mange rejser til Holland, Kina, Indien, USA og Canada, hvor jeg præsenterede et nyt tiltag, som jeg havde været med til at udvikle. I 2007 blev jeg headhunted to steder fra – internt og eksternt.

I 2008 blev en gammel drøm om at blive lærer indfriet – jeg blev faglærer på en erhvervsskole.

Siden 2009 har jeg beskæftiget mig med indiansk spiritualitet og har deltaget i svedehytteceremonier, vision-quests og diverse workshops samt fungeret som supporter ved en soldans i South Dakota.

Min interesse for Østens visdom er stor, jeg arbejder med bl.a. Reiki, Yoga og Zen-Shiatsu.

I 2015 stod jeg i en livskrise, og søgte hjælp hos en terapeut, der arbejdede med healing. Her modtog jeg en healing, der fik mig til at tabe underkæben. Kort tid efter mødte jeg en læremester, som viste mig mine egne medfødte evner – fysisk healing og klarsyn. Det var herefter, jeg startede med at hjælpe andre.

Jeg blev initieret til Reiki-Mester i 2016. Herefter stod det klart for mig, at jeg skulle lære alt det fra mig, som jeg ved om energi.

I dag tilbyder jeg primært individuelle forløb, men også enkelt sessioner og kurser.

Det er vigtigt for mig at fungere som katalysator, at formidle og interagere med mennesker. Jeg kommunikerer lige godt med vidt forskellige mennesker, uanset om du er erhvervsleder, akademiker, håndværker eller iværksætter.

”Verden har brug for, at du forløser dit potentiale og bidrager med det, som er særligt for dig.

Jeg elsker at undervise og se mennesker udvikle sig. Jeg har set mit eget mørke, og var engang styret af det, men har nu lært at håndtere det.

Jeg ser den samme styrke i dig.

I dag bruger jeg mit liv på at undervise og hjælpe andre. Jeg vil gerne lære dig at mestre dit liv – komme i trivsel og få succes.

Personligt og professionelt.

Mit drive er at motivere mennesker, så de laver det de er bedst til, og det de gerne vil. Det gør jeg primært ved hjælp af undervisning og sparring.

Det er min passion – lad os finde din!”